Blog

3 minutes reading time(547 words)
BLOG__Embracing-the-New-Normal-Tips-for-Ensuring-Employee-Safety-When-Returning-to-the-Office_

Byd den ‘nye normal’ velkommen

Tips til at garantere dine medarbejderes sikkerhed, når de vender tilbage til kontoret

Kort tid efter, at arbejdsgiverne endelig har fået styr på, hvordan deres ansatte kan arbejde effektivt fra deres køkkenborde eller interimistiske hjemmekontorer, står de nu over for en ny udfordring med at få de ansatte sikkert tilbage på kontoret. At vende tilbage til kontoret under COVID-19-pandemien er en proces, som er fyldt med angst og usikkerhed for medarbejderne. 

Der er masser af overvejelser, som både virksomheder og deres ansatte bør gøre sig, når de vender tilbage til arbejdet, hvis de gerne vil garantere en sikker og problemfri overgang. Risikoen for spredning og smitte af virus stiger, når folk arbejder sammen på et kontor, og derfor kan vi endnu ikke helt vende tilbage til business as usual. Det er derfor afgørende at styre og begrænse antallet af medarbejdere, som befinder sig på kontoret på et givent tidspunkt, så man bedst muligt kan beskytte deres helbred.

 

Social afstand er af afgørende betydning

Social afstand vil være et altoverskyggende aspekt af det moderne arbejdsliv et godt stykke ud i fremtiden. Et af de første skridt, som arbejdsgivere bør tage, når de forbereder kontoret til de tilbagevendende medarbejdere, er at fordele arbejdsstationerne, så medarbejderne kan holde behørig social afstand. Det er også vigtigt at begrænse antallet af mennesker, som befinder sig i bygningen på samme tid, så spredningen af virus kan forhindres. 

Workspace-appen giver adgang til interaktive plantegninger, som hjælper medarbejderne med præcist at visualisere, hvilke arbejdsområder der er tilgængelige, og hvor disse ligger, så medarbejderne nemt og hurtigt kan lokalisere og booke tilgængelige arbejdsområder, når de ankommer på kontoret. 

Medarbejderne får nøjagtig viden om, hvilke arbejdsområder de skal gøre brug af – selv før, de ankommer på kontoret. Dette begrænser antallet af medarbejdere, som bevæger sig rundt på kontoret for at lede efter et ledigt arbejdsområde på et givent tidspunkt. Personalet kan også bruge appen til at se mere detaljerede oplysninger om mødelokaler, herunder den maksimale kapacitet og det tilgængelige udstyr. 

Derudover kan en digital mødeoversigt placeres på en central lokation, så brugerne hurtigt og nemt kan finde deres mødelokale samt se, hvilke mødelokaler der er optaget.

 

Undgå mest mulig berøring af delte overflader  

Ved at mærke arbejdsområder og mødelokaler med QR-koder, som brugerne kan scanne med deres mobilenheder, kan virksomheder sikre sig, at deres medarbejdere ikke rører flere delte overflader end højest nødvendigt. Medarbejderne skal blot scanne QR-koden med deres mobilenhed for at tjekke ind eller ud af et arbejdsområde.

 

Muliggør kontaktopsporing

Viden om, hvor medarbejderne har arbejdet, samt hvem de har arbejdet sammen med og på hvilket tidspunkt, er afgørende for at kunne udføre kontaktopsporing, hvis en medarbejder på kontoret begynder at udvise symptomer på COVID-19. Når du til alle tider har oplysninger om dine ansattes placering, kan du hurtigt forhindre yderligere spredning af virus samt underrette medarbejdere, som har været i kontakt med den smittede person, så de kan gå i selvisolation. 

De fleste virksomheder vil skulle indføre en lang række ændringer i de kommende måneder for at tilpasse sig denne ‘nye normal’. Lad Add-On Products hjælpe dig med at gøre din virksomheds tilbagevenden til kontoret nemmere med vores pakke af værktøjer til administration af mødelokaler og arbejdsområder. 

Kontakt os allerede i dag for at aftale en gratis prøveperiode eller en gratis online-demo

Related Posts

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://www.add-on.com/