DanishGermanEnglish
A shortcut to the big picture....

Software Udvikling

Udskriv Email    

Der kan være mange grunde til at outsource softwareudvikling, men alle vores projekter har vist sig at have stor værdi for vores kunder i det lange løb.
Nedennævnt vises et overblik over de forskellige outsourcingvarianter, som vi tilbyder.

Det er vores erfaring at valget afhænger af, hvor erfaren vores kunder er indenfor outsourcing.
Igennem vores initielle samtaler prøver vi, sammen med kunden, at gennemgå de forskellige fordele, som netop er en følge af de forskellige varianter af et setup.

Vi er naturligvis også åbne for at tilbyde kundespecifikke setup, hvis vores kunder føler, at det vil give dem en fordel i det givne setup.


Fast pris
Time & Material (På timebasis)
Dedikeret Team

At kunne tilbyde et projekt til en fast pris kræver, at der forligger en “nagelfast” kravsspecifikation, hvor der ikke forventes ændringer undervejs i udviklingsforløbet.

Dette setup vælges typisk af “førstegangs” køberen af outsourcingsresourcer.
I et fastpris projekt overtager vi hele risikoen omkring uforudsete problemer og prisen vil således også være mærkbart højere end ved at vælge et af vores andre setups.
Men det kan være rart at kunne budgettere med en fast pris og herved ikke løbe nogle unødvendige risici.

Alle vores fastprisprojekter er ledet af en “lokal” Projektleder, som vil være kundens primære kontakt gennem hele udviklingsforløbet. Hvis en kravsspecifikation ikke er helt færdig, kan vi naturligvis træde tidligere ind i projektet og hjælpe med færdiggørelsen. Dette afregnes til en selvstændig forhandlet pris.

Vi kan tilbyde at gennemføre fastprisprojekter på ethvert niveau og størrelse.
Der aftales en individual betalingsplan baseret på det specifikke projekt.

Et timebaseret projekt er ofte en dynamisk proces, hvor vi arbejder helt tæt med kunden, som løbende godkender ved alle milepæle og beslutninger undervejs i projektet. Denne model tillader en mindre stram styring af indholdet i projektet – altså kan man, som leverandør, tillade at projektet ændrer sig undervejs i forløbet.
En ændring kan være påkrævet af forhold, som man først bliver bevidst om eller får viden om, relativt langt inde i udviklingsforløbet. Alle ændringer skal naturligvis accepteres af kunden.

Denne model bliver oftest anvendt af kunder, som allerede har prøvet outsourcing og, som ønsker sig den mest fleksible udviklingsmodel til den lavest mulige pris. Betalingsmodellen baserer sig, bagudvendt, på de månedlige forbrugte timer og en løbende tilgængelig timeregistrering.

Vi har erfarne projektledere over hele verden - såvel på vores egne kontorer som medarbejdere, der har hjemmekontor. Vi foreslår altid, at vores kunder benytter sig af en “lokal” projektleder med mindre, at kunden er meget erfaren i outsourcingprojekter. Det er vores erfaring, at den umiddelbare mérudgift til en projektleder tjenes hjem i form af et mindre tidsforbrug, færre misforståelser samt et generelt mere vellykket projekt.
Projektlederen behøver naturligvis ikke være en ansat hos os, men kan være ansat ved kunden selv.
Uanset valget af projektleder giver vi kunden en adgang til de selvsamme værktøjer, som vi selv benytter os af til projektstyring.
Herunder kan nævnes; Digital dashboard, adgang til intern SharePoint server og vores Team Foundation server.

Hovedsagligt grundet den store fleksibilitet og det mindre ”overhead” vil denne model være langt den billigste i de fleste udviklingsprojekter.

 

Modellen med et dedikeret team er en slags hybrid mellem fastpris- og timebasismodellen, som begge er beskrevet andetsteds. På den ene side får kunden et fast team af professionelle udviklere til et lavt fast månedlig vederlag og på den anden side et udviklingsprojekt, som kører efter timeprismodellen.

Denne model kræver en projektledelse direkte fra kundens side, hvor vi så hjælper med de daglige personaleforhold osv.
Denne model er oftest valgt af store virksomheder, som har et behov, der strækker sig over en lang periode og, hvor teamet er af en rimelig størrelse.

Vores samarbejde med den enkelte kunde er her baseret på at være langt dybdegående hvor det dedikerede team oftest er en underafdeling til kundens egen udviklingsafdeling.
I disse situationer hjælper vores HR-afdeling med ansættelse af forskellige spidskompetencer, sammensætning / -køring af teams, tilpasning af kommunikationsværktøjer og ”best practice” for programmeringsdelen, forskellige ”software factories” osv. – men også forhold som løbende træning og incitamentaflønninger for opnåelse af projektplaner m.m.

Når vi starter et projekt op under denne model, er vi naturligvis meget fleksible vedr. sammensætningen af ydelser, som kunden måtte ønske, at vi leverer. Som minimum, hvis kunden ønsker det, kan vi ”nøjes” med at stå for selve den fysiske arbejdsplads og de basale værktøjer – dette til en meget attraktiv og konkurrencedygtig pris.
Dette giver naturligvis kunden en god platform og en 100% transparent udgift, som man kan forholde sig til.

 

Outsourcing

Salg

Europa:
Telefon:              +45 7944 7000
Fax:                     +45 7944 7001

Nordamerika:
Telefon:              +1 (905)-655-9262
Fax:                     +1 (905)-655-9395

E-mail:                 info@add-on.com

Support

Danmark:           +45 7944 7002
Europa:               +44 (0) 203 002 3889
Nordamerika:    +1 (202)-536-4165